 |
|
|
 |
|
forskellige kaninsygdomme
Myxomatose
Det er yderst vigtigt at man får rapporteret til Danmarks kaninavler forening hvis man har fået denne sydom i sin stald. Så alle andre kan tage deres forholdsregler.
Det er synd for de avlere det går ud over da
mange
års avlsarbejde kan gå tabt.
Myxomatose - også kaldet kaninpest - forårsages af et virus, der tilhører poxvirus gruppen. Myxomatose er en dødelig sygdom hos alle kaninarter, inklusive den europæiske vilde kanin og sygdommen overføres med insekter, foder eller ved direkte kontakt.
Sygdommen er artsspecifik, hvilket vil sige den rammer kun kaniner og i meget sjældne tilfælde harer.
Myxomatose er udbredt over det meste af verden og forekommer også i Danmark.
Sygdomstegn
Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til de udviser symptomer, er for myxomatose 3 - 5 dage.
De første karakteristiske tegn er øjenbetændelse, der hurtigt bliver markant og efterfølges af mælkede hvide forandringer i øjet. Dyret har feber, er apatisk og uden appetit. I akutte tilfælde kan dyret dø inden for de første 48 timer efter de første tegn.
De er overlever den akutte fase vil virke nedtrykte og have fået en ru pels. Øjenlåg, næse, læber og øre vil være hævede, hvilket får hele hovedet til at virke stort. Der vil ligeledes være hævelser omkring kønsorganerne og endetarm. Der ses næseflåd og besværet vejrtrækning. Dyret går i koma lige inden det dør, hvilket som regel sker 1 - 2 uger efter de første tegn.
Det hænder dog, at dyret overlever i flere uger og i sådanne tilfælde udvikles små knuder på næse, øre og forben.
Smittespredning
Myxomatosevirus overføres med myg, lopper, fluer, foder eller ved direkte kontakt.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Myxomatose er en anmeldepligtig sygdom og ved mistanke om sygdom skal der tages kontakt til en praktiserende dyrlæge, der indsender materiale til undersøgelse. Konstateres dyret smittet kan besætningen sættes under offentligt tilsyn.
Der findes ingen behandling mod myxomatose og angrebne dyr bør derfor straks aflives for at undgå spredning.
Forekomst
Myxomatose forekommer over det meste af verden og ses med jævne mellemrum i Danmark. I 2006 blev rapporteret 2 udbrud af myxomatose i Danmark. det aktuelle udbrud i 2007 er langt højere.
Kontakt
Husdyrsundhedskontoret -
1kontor@fvst.dk
Andre sygdomme man bør kende
Coccidiose🤒
Af dyrlæge Jørgen Larsen
Coccidiose er den mest almindelige tarmsygdom i kaninhold. Årsagen er parasitter tilhørende gruppen EIMERIDAE, som oftest Eimerida Stieda. Parasitternes findes som en naturlig bestanddel af indholdet i en kanintarm, men periodevis bliver der for mange af dem, og så fremkalder de utrivelighed og sygdom.
Det interessante for praktikere er coccidiernes livscyklus. Kaninen optager larverne fra gødning eller forurenet foder og drikkevand. Larverne kommer ned i tarmen, hvorfra de borer sig gennem tarmvæggen, kommer ud til leveren og videre til lungerne, hvorfra de hostes op i svælget og vender tilbage til tarmen. Her er coccidien så moden og begynder at lægge æg, som udvikles til OOCYSTER ("æghobe"), som kommer ud sammen med gødningen. Herefter skal æggene udvikles til larver, før de kan inficere kaninen igen - og cyklus'en fortsætter som ovenfor beskrevet.
Det, der er væsentligst for os som kaninavlere at vide, er, at udviklingen uden for kaninen til infektive larver tager ekstrem kort tid, når det er varmt og fugtigt - 2-3 dage v. 30 grader og høj fugtighed og længere tid om vinteren - ofte 3 uger til flere måneder. Det er altså væsentligt at få dækket gødningen til inde i kaninburene, inden larverne er klar til at invadere kaninerne. Det vil sige rigelig og hyppig strøning med halm specielt om sommeren, således at den afsatte gødningen bliver dækket til.
Jeg skal også nævne, at kaninerne med stigende alder udvikler immunitet mod coccidierne, således at voksne dyr sjældent udvikler coccidiose, men kan fungere som sunde smittebærere.
Symptomerne er diarré hos unger og ungdyr - af og til dødsfald - uens tilvækst og ind imellem kronisk utrivelige unger og ungdyr. Ungdyr med beskadede levere får karakteristisk udseende, idet de er spidsryggede og tykmavede som følge af en enormt forstørret lever.
Behandling med medicin kommer sjældent på tale, da syge kaniner bliver utrivelige, hvis de overlever. Forebyggelse går ud på, at kaninerne - og specielt unger og ungdyr ikke udsættes for infektive larver. For mig er det HALM, halm og atter halm, således, at gødningen bliver dækket til hurtigt - specielt i den varme tid. Gode pladsforhold mindsker smittetrykket. Foder med megen struktur - meget stråfoder mindsker coccidiernes aktivitet i tarmen.
Coccidierne er modstandsdygtige for de fleste desinfektionsmidler, men udvikler sig ikke under tørre forhold. Æggene kan overvintre i inaktiv tilstand og kan genoptage aktivitet, når det bliver varmere.
Særlige tilfælde:
a) Hvis en hun bliver parret, mens hun går med ungerne, vil hun begynde at rode i strøelsen kort tid efter - herved hvirvles gammel gødning op, og ungerne får coccidiose.
b) I permanente folde og løbegårde kan coccidierne overleve i lang tid og vil udgøre en smitterisiko, specielt for unger og ungdyr. Konklusion: Coccidierne er naturlig del af miljøet omkring kaniner - forebyggelse er TØRT MILJØ - ikke medicin.
|
|
Mucoid enteropati🤒
Sakset fra http://www.netdyredoktor.dk/
Hvad er Mucoid enteropati hos kaniner?
Man har i mange år været bevidst om, at unge kaniner kan udvikle en alvorlig sygdom kaldet Mucoid enteropati, som er en slimproducerende tarmsygdom.
Årsagen til denne sygdom er endnu ukendt. Muligvis skyldes den giftstoffer produceret af sygdomsfremkaldende tarmbakterier. De omtalte giftstoffer nedsætter tarmens bevægelighed/mobilitet - tarmfunktionen stopper - og der ses en øget slimproduktion i tyktarmen.
I noget litteratur sammenlignes sygdommen med den hos heste frygtede græssyge.
Hvad er symptomerne på Mucoid enteropati?
Sygdommen rammer fortrinsvis helt unge kaniner (7-10 uger gamle). Den ses ofte i forbindelse med en form for fravænning, dvs. hvor der er foderskift, ændring af miljø f.eks. nyt hjem, transport til udstilling eller lignende.
Symptomer på Mucoid enteropati kan være:
-
Bugsmerter
-
Nedsat appetit (Anorexia)
-
Øget tørst (Polydipsia)
-
For lav kropstemperatur (subnormal temperatur)
-
Depression
-
Geleagtig, slimet afføring
-
Sygdommen er alvorlig, og har ofte en dødelig udgang
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra de ved undersøgelsen konstaterede symptomer. Ved obduktion af døde kaniner kan diagnosen stilles ud fra fundne organforandringer (mavesæk og tyndtarm vil ofte være gasfyldte, blindtarmen stoppet af et pastaagtigt/tørt indhold, tyktarmen indeholder et klart, slimet sekret, ligesom en mikroskopi af tarmvæggen viser øget slimproduktion, men ikke tegn på infektion).
Hvordan behandles Mucoid enteropati?
-
Smertebehandling. Kaniner med smerter vil nemlig ikke æde.
-
Varme og væskebehandling er af afgørende betydning.
-
Kaninen skal sættes på en diæt bestående af godt hø og forskellige former for grønt.
-
OBS! Kraftfoder/kaninpiller/korn udelukkes fra kosten!
Da man ikke kender årsagen til sygdommen, findes der ikke nogen specifik behandling.
Dødeligheden er høj på trods af intensiv symptombehandling.
Man kan forebygge mave-/tarmproblemer hos kaniner ved at fodre dem korrekt. Foderet skal i store træk stemme overens med ovennævnte diæt, også til raske og sunde kaniner. Det daglige foder må ikke indeholde ret meget kraftfoder. Kaniner kan i virkeligheden klare sig helt uden dette, hvis de hele døgnet har hø af god kvalitet til rådighed og dagligt tilbydes 3-4 forskellige slags grøntsager.
Hvad er fremtiden for din kanin, hvis den har Mucoid enteropati?
Fremtidsudsigterne er dystre for kaniner med mave-/tarmproblemer. De fleste tilfælde ender med dødelig udgang, på trods af korrekt og kærlig pleje og behandling.
Hvorfor får kaniner Mucoid enteropati?
Det ved man ikke. Noget tyder dog på, at stress er af afgørende betydning for udvikling af lidelsen.
Hvad er risikoen for, at din kanin får Mucoid enteropati?
Risikoen for problemer med mave-/tarmsystem er stor, hvis man ikke fodrer sin kanin efter dens naturlige behov.
Hvilke racer er særligt udsat for at få Mucoid enteropati?
Alle racer er disponeret for sygdommen, som fortrinsvis rammer kaniner i 7-10ugers-alderen.
|
|
Snue:
En bakteriel lidelse med næseflåd, der både kan være vandigt eller be-tændelsesagtigt. I sjældne tilfælde breder infektionen sig til en lungebetændelse. Lidelsen er i høj grad afhængigt af staldklimaet, og det er specielt i stalde med fugtig, stillestående luft at snue ses.
Lidelsen er moderat smitsom, så syge kaniner bør isoleres, slagtes eller aflives. Kaniner med høj status kan (næsten) helbredes ved tidligt indsat intensiv anti-biotikabehandling i samarbejde med dyrlæge.
Symptomer: Der er 2 slags snue. Almindelig forkølelse og smitsom snue. Næsen render med tyndtflydende, farveløs væske. Forkølelsen kan gå over til smitsom snue, hvis den ikke bliver helbredt.
Årsag: Kaninen har været udsat for kulde, træk eller regn.
Det der er klassisk kronisk snue!
De kan gå med det meget længe og den syge kanin kan leve fint med det uden at den kommer til at fejle andet så længe den ikke er stresset eller syg på anden måde. Men det smitter altså ad h..... til. Den næste får måske ikke snue men hjernebetændelse, mellemørebetændelse, øjenbetændelse, eller lungebetændelse... Det kan sætte sig forskelligt i kroppen på dem. Det kan også give bylder. Sætter det sig uheldigt kan kaninen dø på få timer af det.
Man kan godt behandle dem med antibiotika og gøre dem symptomfri, men de vil som regel være raske smittebærere af pasturellabakterierne som giver de sygdomstegn, og de bliver næsten altid syge af det igen senere. Har man kun en kanin kan man godt give den antibiotika, men man skal nok overveje om det er risikoen værd at have sådan en kanin i en stald med flere kaniner. Vælger man at beholde den skal den helst væk fra de andre og man skal gå til den efter man er færdig med de andre og sørge for at skifte tøj og vaske hænder inden man går tilbage til de andre.
Derfor er lidt snue hos en kanin ALDRIG ligemeget!
|
|
 |
|
|
|