Tandfejl hos kaniner er en multifaktoriel lidelse, dvs. der er flere årsager til den. Et recessivt gen for tandfejl er aldrig påvist, og man kan derfor ikke teste for det. Medfødte tandfejl regnes som regel som anatomiske (typisk de korte hoveder, som du taler om) og opstår inden kaninen er 6-8 mdr. gammel, hyppigst ser jeg det hos hermeliner, dværgvæddere og løvehoveder. Erhvervede tandfejl opstår senere i livet og er langt de hyppigste og rammer alle racer og ofte ældre dyr. Årsager her er ubalanceret fodring, for blødt foder, tandskader (f.eks. efter fald), fremmedlegemer i munden, evt. kombineret med en arvelig disposition. Der er ingen grund til at aflive raske dyr, blot fordi de er forfædre til dyr med skæve tænder. Men man bør ikke bruge selve tandfejlsdyrene i avl, da den arvelige betydning endnu er uafklaret.
Det jeg snakker om er, at der ikke er påvist et enkelt gen, der ved simpel recessiv nedarvning bestemmer, om der bliver tandfejl eller ej. Hvis det eksisterede ville det være pærelet at påvise udfra stamtavlestudier. Men sygdomme kan være genetiske på mange andre måder, og det er vist det de andre opdrættere roder rundt i. Netop når der er tale om multifaktorielle sygdomme, er der tale om et samspil mellem mange forskellige gener samt også miljøpåvirkninger. Er der tilpas mange uheldige miljøpåvirkninger, så kan sygdommen udvikles selv med de mest perfekte gener. Omvendt kan en uheldig genetik medføre sygdom, selv ved optimale miljøbetingelser.
Ledende tandeksperter verden over er enige om, at tandfejl hos kaniner er genetisk betinget, men der er ikke isoleret et enkelt gen, som via recessiv nedarvning er ansvarlig for udviklingen af tandfejl. Udover generne er der en masse andre faktorer, der spiller ind i udviklingen af tandfejl, f.eks. foderets struktur og indholdet af kalk og vitaminer. Dvs. at tandfejl er multifaktorielle, som du selv skriver. Og da der er meget andet end gener, der spiller ind i tandsygdommes udvikling, så er testparringer ikke den rette måde til at teste arvelig disposition.
Der er mange der forsker i kaniner. Der er rigtig mange mennesker, der elsker sine kaniner højt og ofrer mange penge på dyrlægeregninger. Og når der er penge at tjene på kaninsygdomme, så bliver der også forsket i dem, de to ting hænger helt naturligt sammen. Så i stedet for at mange piber over dyrlægeregningen, så må man indse, at det samtidig øger interessen og muligheden for at forske i kaniner, så vi allesammen lærer mere om kaninsygdomme, derunder også tandfejl
|